Handels og udlejningsbetinglser
Udlejer af udstyr og mandskab er MatzenMobile / Cliffhanger.live
Når du afgiver en ordre telefonisk, mundtlig, skriftligt eller elektronisk accepterer du samtidigt vores betingelser.
Vi opkræver et depositum på 1000,- hos 1. gangs kunder. Samt tager en kopi af kørekort & sygesikringskort. Disse data slettes når udstyret er tilbage og tjekket af på vores lager.
Lejer er selv forpligtet til at kontrollere at der ikke er mangler, før udstyret forlader vores lager. Det lejede udstyr må kun benyttes af hertil instruerede personer samt fagfolk. Herudover er lejer selv forpligtet til:
– At erstatte enhver bortkomst, tyveri eller skabe på udstyr med nyprisen på ustyret.
– At aflevere det lejede udstyr i samme stand, som lejer modtog det samt evt. at rengøre udstyret.
– At overholde den aftalte tidsramme ift. aflevering. Afleveres det efter aftalte tidsramme opkræves 50% ekstra af den samlede lejepris. Afleveres det en dag efter aftalte tidsramme opkræves 100% ekstra af den samlede pris per uge.
– At betale den fulde kostpris for udstyret, hvis det ikke er tilbageleveret inden for 7 dage efter den aftalte tidsramme.
Al udstyr er udlejers ejendom og kan hverken sælges eller pantsættes. Udstyret må ikke videreudlejes. Lejer af udstyret er økonomisk ansvarlig overfor udlejer i tilfælde af defekter, manglende aflevering eller for sent afleveret udstyr. Herunder også tab for udlejer i forbindelse med andre udlejninger i reparationsperioden.
Hvis lejer afleverer det lejede udstyr for sent vil der blive opkrævet et ekstra lejegebyr, svarende til den samlede kontraktsum på ordren, samt godtgørelse til udlejer for eventuelle udlejninger i perioden. Lejer skal have en dækkende forsikring af det lejede udstyr og skal på forlangende kunne forevise police på denne (eksempelvis indboforsikring).
Udlejer er ikke ansvarlig over for lejer, ej heller i forbindelse med ildebrand, kortslutning og andre skader, i tilfælde af at udstyret forårsager dette. Lejer er forpligtet til at dække alle økonomiske omkostninger inkl. advokat, retsgebyrer mv. for både udlejer og lejer ved tilfælde af retssag.
Udlejer vil opkræve et gebyr på 20 kr. pr. kabel, der ikke er oprullet som ved modtagelse. Udlejer vil opkræve et gebyr for rensning af kabler, der måtte være tilsmudset med eksempelvis væsker, tape- og limrester, stearin, jord m.v.. Udlejer vil opkræve et gebyr for udstyr, der ikke er rengjort.
Du skal være myndig for at acceptere handelsbetingelserne. Er du under 18 og ønsker at afhente udstyret, kan du skrive en e-mail til os og forespørge en accept på dette.
Vores udstyr kan variere fra ét lager og til et andet. Det er vores absolutte fokus at levere det bedst tænkelige udstyr til dig og vi vil derfor også variere udstyret efter typen af arrangement, hvis vi finder dette nødvendigt.
Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl, tab og andre udgifter, som opstår i forbindelse med eller som følge af funktionsfejl.
Du bør være opmærksom på, at fortrydelsesretten frafalder ved bookingen, da der er tale om aftale om brugsret.
Vores betingelser gælder uanset om det er ren udstyrsleje, eller det er totalproduktion. Dvs. at vi også leverer mandskab.
Vores udstyr indeholder GPS-tracking og kan spores i hele Europa. Vi modtager besked, når udstyret ændrer væsentlig placering.
Vi videregiver og sælger ikke disse oplysninger og de opbevares i henhold til gældende GDPR regler.